Flytterod, tøsedage, dsb og regnvejr..

Ja, så skete det – the inevitable, det ultimative, das schönste im Welt – hun er flyttet til Aalborg!! 🙂 Er nu i besiddelse af værelse med mange kasser og diverse møbler fordelt jævnt udover det hele. Ja tak! Glæder mig usandsynligt til at få helt styr på alles og have den der følelse af at det hele er cool..

I går tog Aike og jeg ind til byen, hvor hun gav middag på Jensens, som en slags indflyttergave – det kunne vi godt li’ 🙂 Så kom søs og vi dappede lidt rundt i byen i solskin.. Så tog vi bussen hjem til Karnersvej og bestilte pizza og så film – “Beautyshop” med Queen Latifah – fantastisk film..

I dag drog vi så til Hals og var ved frisøren – nærmest som en slags follow-up på gårsdagens film, hehe.. Så hygge hos Måmmor og Måffar, hvorefter jeg drog mod Aalborg for at tage toget til Mariager. Jeg stod i ventesalen på banegården og gloede efter en brochure med togtider, da en velkendt stemme pludselig udbrød på klingende american accent: “Aijnaa!” Der stod Natalie og Natascha Conrad – Natalie skulle med toget til KBH og videre med fly hjem til USA, så vi fulgtes ad i toget, det var så konge hyggeligt 🙂 I Hobro blev jeg hentet af Kristian Hansen og vi tog så til Mariager til det definitivt sidste 1919arbejdsgruppemøde for mit vedkommende. Det var hyggeligt at være tilbage, men samtidig mærkeligt, for det var alligevel anderledes.. Anyways, efter hygge og kaskader af Claes’ lidt for lækre lasagne, kørte Rene mig til Hobro og jeg tog toget hjem til Aalborg – nu i regnvejr.

Her sidder jeg så nu – mig og Maiken har netop fortæret en netmelon og resten af min cola light, mens vi sidder med hver sin bærbare og hører Jack Johnson. I morgen er der atter en del sager, der skal ordnes – bl.a. står der stadig tre uåbnede flyttekasser på mit værelse og kigger forurettet på mig og siger: “Hallo, søster lystig, kom så i gang, lissom…” og jeg siger bare, “Nej…” og de bliver gale og siger “JOOOO!” og jeg siger, “Det skal I ikke bestemme, I er jo lavet af pap”.. og sådan bliver vi ved et par timer… (Okay, Ane, gå så i seng!)… Ja, okay..

Whoooop! 😀

Explore posts in the same categories: Livet og diverse

Skriv en kommentar